Brug af filmdatabasen

Rettigheder til anvendelse af filmmateriale

Friends of Nella Dan og Springeren bistår interesserede, som ønsker at bruge materiale fra filmdatabasen. 

Langt det meste materiale er frit tilgængeligt til visning på nettet på Friends of Nella Dans Youtube kanal. Materiale uploadet på nettet ligger som M4V og Mpeg4 filer og vises typisk i 480p, da langt de fleste optagelser kommer fra 4:3 format. Enkelte optagelser vises også i 720HD.

I arkivet befinder digitale kopier og versioner af det originale materiale. De digitale kopier er i HD formater som f.eks. 720x540 m4v filer, MOV filer og ProRes filer.

Alle materialer i filmdatabasen er registreret med ophavsrettigheder i forhold til den videre anvendelse af materialet.  Hvis man er interesseret i at anvende materiale fra arkivet, så kan Friends of Nella Dan og Springeren være behjælpelig med at afklare spørgsmål om rettigheder og eventuelt kontakte rettighedshaveren. 

Rettigheder og originalt materiale overgår ikke til arkivet med mindre ejeren udtrykkeligt har afgivet rettigheder til Friends of Nella Dan. Det originale materiale er som oftest returneret til ejermanden efter digitalisering og optagelse i arkivet. 

Al videre anvendelse af materiale fra Nella Dan Arkivet sker i overensstemmelse med rettigheder knyttet til materialet. Der kan være materiale, som ikke er frigivet til visning på nettet. Adgang til og anvendelse af materiale fra Nella Dan Arkivet sker efter forudgående aftale med bestyrelsen for Friends of Nella Dan eller Springeren i Aalborg.

Indsamling, registrering og digitalisering

Der søges fortsat efter ukendt materiale til udbygning af arkivet. Materialet er samlet med henblik på at bevare det for eftertiden og gøre det tilgængeligt for nye projekter, der bringer beretninger om Nella Dan ud til glæde og gavn for et bredere publikum.

Der er allerede i løbet af det første år registreret og digitaliseret meget materialet, men det er også formålet, at arkivet skal være levende og udvikle sig de næste år. 

Arkivet er derfor bygget på en online databaseplatform som gør det muligt at tilgå og deltage i arkivarbejdet, hvor end man befinder sig i verden. Vi inviterer alle med viden og interesse til at bidrage til udbygningen af arkivet.

Vi har stadig brug for at redde og registrere det filmmateriale, der måtte befinde sig i private gemmer rundt i verden. Film er et skrøbeligt materiale. Vi har derfor stadig fokus på at sikre gamle celluloid råfilm (f.eks. 8 mm, super 8 og 16 mm) og videooptagelser (f.eks. VHS og U-matic) inden tiden ender med at slette alle spor. 

Nella Dan Arkivet tilbyder at dække omkostningerne til digitalisering af materialet.

Opbygningen af filmdatabasen/ Nella Dan Arkivet er støttet af LauritzenFonden.

 

Kontakt til Nella Dan Arkivet:

 

Friends of Nella Dan

c/o Springeren - Maritimt Oplevelsescenter

Vestre Fjordvej 81

DK-9000 Aalborg

T: +45 98 78 11 03

E: info@springeren-maritimt.dk

Vi har brug for dig

Tiden sletter alle spor, så vi har brug din hjælp til at gennemgå film i databasen for at registrere personer og handlinger om bord. De fleste af filmene er uden tale og lyd, så det kan være vanskeligt at identificere personer og handlinger i klippene. Lange sekvenser giver sig selv, men der stikker også ofte noget under, som kræver en uddybende beretninger - eller måske en søforklaring... 🙂

Hvad var f.eks. historien bag...

  • Ækvatordåb om bord på Nella Dan?
  • Kænguruen på hovmesterens kammer?
  • Besøget i Scoresbysund, da man skulle have isbjørne med retur til Aalborg?
  • VW boblen, der skulle med til Antarktis?

Eller ...

  • Hvad er det for fartøjer, der blev brugt til losning og landsætning?
  • Hvilke helikoptere blev brugt ombord?
  • Hvad var det for et fly, der crashede under landing på isen i 1965?

Hvis du genkender personer på filmene eller kan berette om hændelser i relation til filmklip, så hører vi meget gerne fra dig. Hvis du har mod på det, så kan du som medlem af foreningen få adgang til arkivet online og derfra få mulighed for at arbejde sammen os på at udbygge arkivet.

Klar til ækvatordåb i 1987
Losning af VW bobler på Antarktis i 1963.