I've only got ice for you...
“Issejlads”
Issejlads er farefyldt. Nogle af historiens værste skibsforlis har været forårsaget af is og begrebet “Titanic” er for altid knyttet sammen med lumske isbjerge og kuldedød i den almindelige bevidsthed.
Det kræver specialiseret viden og erfaring at navigere i isfyldte farvand, både udenfor isen og inde i isen. Udfordringerne ved issejlads er forsøgt beskrevet af mange. En af de mere erfarne har ganske kort beskrevet dette ved 3 gyldne regler:
- Regel 1: Undgå is
- Regel 2: Undgå is
- Regel 3: Undgå is
Hvis ovennævnte regler ikke kan overholdes skal der udvises største omhu og navigeres med forsigtighed. Mere simpelt kan dette vel næppe forklares. En misforståelse omkring is, som desværre opleves i mange sammenhænge også i dag er, at ”is” er ”is”.
Farerne ved issejlads lurer hele tiden. Så det siger sig selv, at drivende skosser, store klumper og hele isbjerge alle dage har været noget, man skulle tage sig i agt for.
Photo by Rasmus Nygaard
Joanne Verikios' archive
Photo by Rasmus Nygaard
“En majestæt isen”
Nella Dan kunne og skulle ikke prøve at undgå isen. Det var opgaven at nå frem gennem isen, men hun var ingen isbryder – og med sine 2200 heste knap stærk nok til at trykke mere end 1,5 meter is i stykker. I dag er flere og flere polarskibe konstrueret som isbrydere og med en helt anden maskinkraft og teknologi, end den man havde i 1960.
Nella Dan var som et skib af sin tid bygget til at sno og føje sig i dansen med det faste hav. Det var et skib, der skulle sejles med erfaring af søfolk og navigatører, der kunne udnytte skibet til det yderste. Skrogets konstruktion med isbryderstævn, isknive og isforstærkning i klasse A gjorde Nella Dan stærk nok til at kunne modstå presset – og om nødvendigt at blive presset ud af isen under indefrysning.
Nella var med andre ord bygget til at kunne holde – og hun tog mange tæsk gennem årene i kampen med isen. Isen sled selvfølgelig på skibet, så der blev gennem årene skiftet mange meter stål i skroget efter hårde sæsoner i Arktis og Antarktis.
Besætning efter besætning fik “Frøken Nellas fornemmelse for is”, hvad enten det er gammel pakis, bræ-is, ny havis eller blue ice. Der kan være ganske store forskelle på isens beskaffenhed og besejlingen krævede altid årvågenhed. God kommunikation mellem istønden, broen, maskinen og isrekognoseringen fra fly, satellit eller helikopter kunne gøre forskellen på succes og fiasko på en tur.
Tidligt på en sæson i Antarktis (oktober/ november) kunne man møde havisen så langt som 6-8 breddegrader eller op næsten 1000 km. før land på Antarktis. Det kunne blive en lang tur ind til kysten, hvis man fik rodet sig ind i is, som ikke skulle samme vej som skibet.
At sejle i dage og uger i isfyldt farvand er en oplevelse for livet. Nogle gange som en sprød knasen af god chocolade, andre gange som en fed gelé af våd tallerkenis. Nogle gange buldrer man på skosser og klumper, der skraber og skurrer langs skroget, nogle gange hviner det under presser og man kommer kun langsomt frem.
Der kan være døgn, hvor manden i tønden kun kan melde “I’ve only got ice for you”.
Postkort fra isen
Sæson efter sæson har besætning og gæster om bord været bjergtaget af isen, havet og det lille fotogene skib. Hvidt, rødt og blåt. Det hele så enkelt, klart og strålende.
“Er jeg virkelig en del af dette?”, har fotografen spurgt sig selv om. Det er postkort plukket ud af nuet uden behov for photoshop og mange forsøg. Der var 36 billeder på en rulle og langt til flere.
Det er billeder taget af øjne, der ser, af sanser, der er åbne for den umiddelbare skønhed i form, farver, kontrast og uendelighed.
Issejlads i dag
Af Henrik Hartlev Jeppesen
Skibsfører og underviser i issejlads på SIMAC i Svendborg, Danmark var styrmandselev på Nella Dans sidste sæson i 1987.
(Læs Hartlevs beretning om Nella Dan i issejlads set ud fra polarkoden for danske skibe i 2017)
Dansk polarfart 1915-2015
Af Bjarne Rasmussen, tidl. styrmand i arktiske og antarktiske farvande.
Bogen omhandler danske rederiers besejling af Grønland, St. Lawrence og arktisk Canada samt Nordøst- og Nordvestpassagen. Bogen har særligt fokus på, hvorledes danske statsinstitutioner som Kongelige Grønlandske Handel (KGH) samt private rederier understøttede udviklingen af Grønlands maritime infrastruktur efter 1945.
