Handelsbetingelser
Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle leverancer fra webshoppen tilhørende foreningen Friends of Nella Dan (herefter FND).
Betingelserne gælder i det tilfælde, hvor der ikke er indgået andre skriftlige aftaler mellem dig som køber og FND.
FND’s webshop, herunder lager, forsendelse og salg varetages af
HØRDUM NAVNESKILTE
Teglvænget 107i
DK-7400 Herning
Danmark
Mail: shop@www.nelladan.org
Betaling
Al handel til private i webshoppen på nettet går via vores PayPal konto. Vi bruger PayPal for at sikre onlinebetalinger. PayPal accepteres af sælgere og online butikker over hele verden.
Via PayPal hos FND kan der betales med betalingskort, herunder Dankort, Visa/Dankort, Visa Electron og MasterCard. Beløbet hæves forud på dit kort, inden afsendelsen fra FND. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet.
Betalingstransaktioner sker i overensstemmelse med PayPals praksis og retningslinjer for transaktioner. For yderligere information henvises til PayPal: https://www.paypal.com/dk/webapps/mpp/about
I forbindelse med større ordrer og erhvervskundeaftaler foreslår FND, at der indgås særskilte aftaler i forbindelse med handlen, herunder at transaktioner foregår som bankoverførsler efter nærmere aftale med FND.
Sådan bruger du indsigelsesordningen
Hvis du har handlet på nettet og betalt med kort, har du mulighed for at benytte dig af indsigelsesordningen. Herunder kan du læse hvornår indsigelsesordningen kan benyttes, og om hvordan du laver en indsigelse.
Hvornår kan du gøre indsigelse?
Dine muligheder i forhold til at gøre indsigelse afhænger blandt andet af, hvilket betalings- eller kreditkort du benytter, da der er forskelle fra kortprodukt til kortprodukt.
Som udgangspunkt kan du dog altid gøre indsigelse, hvis der er trukket et beløb fra din konto, og du kan godtgøre:
- At du ikke har modtaget varen
- At du har fortrudt købet, inden du har modtaget varen
- At der er trukket et højere beløb, end du godkendte ved bestillingen
Hvad hvis du allerede har modtaget varen?
Selvom man som udgangspunkt ikke kan gøre brug af indsigelsesordningen, hvis først man har modtaget en vare, er der dog undtagelser.
Levering af en forkert vare kan i nogle situationer anses som en ikke-levering.
Det kunne f.eks. være, hvis produktet, du modtager, er en kopi/ forfalskning af det, du egentlig havde bestilt. Hvorvidt du har mulighed for at gøre indsigelse, efter at have modtaget en vare, vil altid bero på en konkret vurdering hos den enkelt kortudbyder.
Sådan gør du indsigelse
- Henvend dig til udstederen af dit betalings- eller kreditkort, hvilket oftest er dit pengeinstitut. Inden du kontakter dit pengeinstitut, skal du altid selv søge at løse problemet med FND, som du har handlet med.
- Pengeinstituttet skal hjælpe dig med at udfylde en indsigelsesblanket og dernæst, uden yderligere stillingtagen til indsigelsen, tilbageføre beløbet til dig.
Levering af varer fra FND anses for sket, når varen afsendes fra lageret.
Hvis varerne er på lager, forventes afsendelse inden for 5-8 hverdage fra modtagelse af bestillingen, og betaling er registreret. Herefter afhænger leveringen af den valgte forsendelsesform.
Du kan som kunde mulighed for at vælge forsendelsesform:
Levering til Danmark (grundpris)
- Pakkeforsendelse*:
- Postnord Danmark takster for pakkeforsendelse med omdeling og ”track and trace” – gældende takst er kr. 80,- op til 5 kg.
- Postnord Danmark takster for pakkeforsendelse uden omdeling med ”track and trace” – gældende takst er kr. 60,- op til 5 kg.
- Brevforsendelse**:
- Postnord Danmark takster for brevforsendelse med omdeling uden ”track and trace” – gældende takst er kr. 32,- op til 0,5 kg og kr. 46,- op til 1 kg.
For pakkeforsendelser der overstiger 5 kg (større forsendelser), er der behov for ekstra tillæg for forsendelsen.
*Pakkeforsendelse:
For pakke forsendelser med “track and trace” gælder Postnords normale betingelser for sporing, beskadigelser, bortkomst o. lign.
Kontakt os for at få oplyst “track and trace” nummeret inden du kontakter Postnord Kundeservice ved f.eks. bortkomst.
**Brevforsendelse:
Ønskes forsendelsen sendt med normal brevforsendelse kontaktes shop@www.nelladan.org før ordrer, bestilling og betaling. De valgte varer vil herefter blive vejet, og lagt fra til dig. Du får efterfølgende svar tilbage hvilken vægt du skal markere under bestillingen til betalingen.
Brevforsendelsen er den billigste løsning, men forsendelsen er UDEN “track and trace” mulighed. Risikoen for forsendelsen overgår til dig som køber når varen bliver afsendt. Ved normal brevforsendelse og dermed fravalg af “track and trace” er bortkomst, beskadigelse eller anden reklamation over forsendelsen, herefter en sag mellem dig som køber og Postnord.
Ved fravalgt “track and trace” erstatter FND ikke nye forsendelser.
Se Postnord Danmarks takster for forsendelse: http://www.postnord.dk/send/priser
Levering til andre lande end Danmark
Sendes med Postnord Danmark, og leveringstiden er mellem 2 og 14 dage. Prisen er individuel og vægtbetinget. Derfor opkræves dette separat.
Hvis du fortryder dit køb (fortrydelsesret)
FND yder 14 dages fortrydelsesret på alle varer.
Skulle der være fejl ved en vare, eller modtager du en forkert vare, afholder vi naturligvis alle udgifter til returnering og sender dig øjeblikkeligt en ny vare. Det er dog vigtigt, at du ved fejlleverancer kontakter vores websalg hos Hørdum Navneskilte (shop@www.nelladan.org), for at få anvisning om returnering.
Vi afholder ikke udgifter til forsendelser returneret uden forudgående aftale.
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag du:
- Har modtaget din vare
- Får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis
- Får det sidste parti, eller den sidste del i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om levering af en vare, der består af flere partier eller dele
Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse, hvis du ønsker at fortryde dit køb.
Meddelelsen skal gives til Hørdum Navneskilte (shop@www.nelladan.org) med tydelig afsender informationer, så FND til enhver tid kan kontakte dig. Angiv derfor tydeligt mail, telefonnummer, adresse eller andre relevante kontaktoplysninger, hvor du garanterer, at FND kan kontakte dig.
I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.
Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen ved fortrydelse af køb. Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.
Hvis du fortryder købet af en vare, skal varen sendes til:
HØRDUM NAVNESKILTE
Teglvænget 107i
DK-7400 Herning
Danmark
Att: ”Retur”
Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen.
Varens stand, når du sender den retur:
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord, så kan du prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.
Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter FND den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.
For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.
Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet. Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, eksklusive leveringsomkostninger.
Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer FND alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale.
FND gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.
Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.
Hvis der er noget galt med varen (reklamationsret)
Købelovens mangelregler kan finde anvendelse på varekøb.
Når du handler hos FND har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.
Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden slidtage eller skadeforvoldende adfærd.
Hvor hurtigt skal jeg reklamere?
Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer indenfor to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
Vi sender en returmail
Inden du sender dine varer retur, bedes du kontakte vores websalg hos Hørdum Navneskilte (shop@www.nelladan.org), som vil sende en returmail til dig.
Vi har brug for følgende information, når du sender varen til os:
- Ordrenummer
- Navn
- Telefonnummer
- Grund til reklamation
- Reg. og konto. nr. til tilbageførsel.
Når du returnerer varen, bedes du oplyse, hvad problemet er, så detaljeret som muligt. Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.
Husk, at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, således at pakken kan spores.
Husk, at vi kun dækker udgifter for returforsendelser når pakken returneres med en indlagt FND RETURMAIL udskrift. Du kan kontakte vores websalg hos Hørdum Navneskilte (shop@www.nelladan.org), for at få udleveret en sådan.
Vores returadresse er:
HØRDUM NAVNESKILTE
Teglvænget 107i
DK-7400 Herning
Att: ”Retur”
Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til:
Formand: bosun@www.nelladan.org
Webshop: shop@www.nelladan.org
Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til Forbrugerklagenævnet – www.forbrug.dk – såfremt betingelserne herfor er opfyldt.
Cookies
En cookie er en betegnelse for det forhold, at en brugers adfærd på et netværk registreres hos brugeren selv (på brugerens harddisk). På den måde ved serveren (fx. et websted) ved brugerens næste besøg, hvem brugeren er.
Der lagres ikke personhenførbare oplysninger i en cookie, men oplysninger om brugerens adfærd på et website fx. et indtastet brugernavn i forbindelse med login til en særlig sektion på webstedet.
En cookie lagres på brugens harddisk sammen med cachede filer. En cookie er således en tekstfil, der sendes til din browser fra en webserver og lagres på din computers harddisk. Du kan sætte din browser til at informere dig, når du modtager en cookie, eller du kan vælge at slå cookies helt fra.
Hos FND anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionalitet – herunder for at, skabe øget brugervenlighed, huske hvilke produkter der opbevares i indkøbskurven, når du handler på websitet.
Hvis du vælger at lade vores hjemmeside ‘huske’ dit login til næste gang du handler, vil disse informationer blive gemt i en cookie på den computer du sidder ved.
Du kan slette disse cookies via din browser. Metoden afhænger af, hvilken browser du anvender – se mere i hjælp menuen på din browser.
Du kan til enhver tid bede om at blive fjernet fra mailinglister, eller helt at blive fjernet fra vores kartotek. Dine personoplysninger bliver lagret indtil FND modtager besked om at de ønskes fjernet.
Du kan til enhver tid få oplyst hvilke informationer vi har om dig, og du kan gøre indsigelser, jf. persondatabehandlingsloven.