Om Skibet

”Hun var fra en anden tid, hvor skibene blev bygget
til at holde, og så havde hun sin egen vilje.”

– Kaptajn Arne Sørensen

En legende i polarfarten

M/S Nella Dan og rederiet J. Lauritzens røde polarskibe udgør et stykke unikt dansk søfartshistorie, som rækker langt ud over drengeeventyr og vilde beretninger.

Nella Dan var allerede i sin sejlende tid en legende blandt ishavsskibene og kun få navnkundige skibe har sat sig de samme spor i den arktiske og antarktiske udforskning.

Nella Dan og hendes polarsøstre fra rederiet J. Lauritzen ligger i en liga med Nansens Fram, Shackletons Endurance, Rasmussens Søkonge, Scotts Discovery og Terra Nova. Næppe så berømte, men så meget mere betydningsfulde for suverænitetshåndhævelse, forsyningssikkerhed og opbygning af den moderne forskning i Arktis og Antarktis.

I hundredevis af mænd og kvinder har været omkring det lille ukuelige røde skib, der i selv de mest farefulde stunder på de brølende 40’ere og hylende 50’ere har været det trygge hjem for den danske besætning, medsejlende gæster, internationale forskerhold og australsk personel til baserne på Antarktis.

Trækfuglene

Som trækfugle lå Kista Dan, Magga Dan, Thala Dan og Nella Dan i fast pendulfart mellem Arktis og Antarktis for rederiet J. Lauritzen fra 1953 til 1987. I generationen efter de store polarforskeres kapløb mod polerne og kortlægning af the last frontier gjorde de røde polarskibe det muligt at etablere en livline og håndhæve suverænitet i Arktis og Antarktis.

De røde polarskibe lå i fast pendulfart mellem Arktis og Antarktis sæson efter sæson tilbage fra tiden efter WWII, så den yderste grænse for kongeriget Danmark kunne bebos i Nordøstgrønland og der kunne etableres stationer, foretages is rekognoscering, miljøforskning, havbiologiske undersøgelser, registrering af bestanden af havpattedyr, observationer af hvalfangst og meget andet i Antarktis.

Nella Dan blev som det sidste af de fire skibe måske også det mest berømte. I 27 år tjente Nella Dan som forsynings-, ekspeditions- og forskningsskib for danske interesser i Nordøstgrønland og australske interesser i Antarktis.

Kammeratskabet og ukueligheden

Nella Dan bød alle et eventyr i en tid, hvor afstande var enorme og postgangen flere måneder. De sanddruelige beretninger går tilbage til 1960’ernes storhedstid, til de frie og vilde forhold i 1970’erne til kampen for den menige søfarts overlevelse i 1980’erne i en tid, hvor der blev flaget ud og konkurrencen stadig hårdere. Nella Dan kæmpede til det sidste i hård konkurrence mod større klepperter med øget kraft, tonnage, fart og kapacitet. Det lille røde skib var et skib med en udløbsdato i midten af 1980’erne. Det kunne mærkes om bord.

Nella Dans trackrecord på 40 rejser i Arktis og 85 rejser og en halv million sømil ved Antarktis – eller 24 gange rundt om jorden, gjorde hende til det skib med flest sømil i australsk tjeneste. Nella Dan tjente trofast og ukueligt de mænd og kvinder, som i årene efter de tidligste polarforskere og pionerer, trodsede de sidste grænser og flyttede det moderne videnssamfund helt ud til kanten af det mulige.

Oplevelsen af at være “…det første skib den sommer…,” smittede af på alle om bord. Betydningen af ordet “skib” for de yderst grønlandske bygder og stationer i nord hang sammen med overlevelse og håb. Nella Dan blev ukueligt det sidste faste (eller måske snarere rullende..) holdepunkt til trygheden hjemme for de mange forskere, militært personel og stationsfolk, der drog ned til Antarktis for at etablere og drive den moderne miljøforskning, geologiske undersøgelser og meget andet.

Nella Dan er ikke mindst de mange historier om kammeratskab og de oplevelser, der kommer ud af det, når op mod 90 meget forskellige mennesker er sammen på en trang plads i lang tid. Når samtidig dette sker under ydre forhold, som gør horisonten uendelig og afprøver fysikkens love, kroppens kemi og udfordrer de mentale grænser, så har man en menneskelig cocktail og smeltedigel.

Når ikke havet bød skibet fare på de brølende 40’er og hylende 50’ere, eller isen ledte eventyret mod polerne, så skabte kammeratskabet om bord en virkelighed af oplevelser, som ville udkonkurrere ethvert reality TV program i dag.

Virkeligheden overgik tit fantasien.

Det ukuelige lille røde skib.

Hun blev søsat i 1961 med byg. nr. 109 fra Aalborg Værft.

Juleaften 1987 var det slut. Det lille røde skib drog et sidste suk og fandt hvile på dybt vand i ud for Macquarie Island i det subantarktiske farvand efter forlis i Buckles Bay.

“For those about to rock – we salute you!”

Nellas fædre og mødre

Nella Dan blev bygget til rederiet J. Lauritzen med det særlige formål for øje at skulle sejle for Australian National Antarctic Research Ekspedition (ANARE). Samarbejdet mellem ANAREs direktør, Dr. Phillip Garth Law (Phil Law) og skibsreder Knud Lauritzen (K.L.) fungerede upåklageligt. Det blev da også Phil Laws hustru, Nelle Isabel Law (Nel Law), der i 1961 kom til at lægge navn til byg. nr. 109 fra Aalborg Værft – Nella Dan. Kunstneren Nel Law var også den første australske kvinde, som havde været på Antarktis, da hun i 1960-61 havde været med Phil Law til Mawson.

Også skibsreder Knud Lauritzens hustru, billedkunstner Hannelore Lauritzen blev en del af skibet og livet omkring Nella Dan. Hannelore rejste ofte med K.L. på turene til Grønland og tog del i ekspeditioner og aktiviteterne, der udgik fra skibet. Efter K.L.’s død i 1977 fortsatte Hannelore Lauritzen sine rejser med Nella Dan – og hun fulgte skibet med stor passion lige til det sidste. Hannelore Lauritzen var med ombord, da Nella Dan forliste i Buckles Bay på Macquarie Island.

Jeg vil aldrig glemme Nella Dan

Hun var den første, der viste mig isen, og den sidste, der bragte mig hjem igen. Hun åbnede Det sydlige Ishavs smykkeskrin i en tid, der nu er forbi. Hun var et fint skib med en fin besætning, og hun tilhørte en modigere tid. Hun er væk nu, men hendes ånd lever videre i hjerterne og i de fantastiske minder.

– Fotograf Lex Harris